Helt ude hvor tranerne vender..

Nationalpark THY rummer vidt strakte landskaber, rene søer, små kystbyer, store klitplantager og smuk natur så langt øjet rækker.
Et oplagt mål for vandreture og i samarbejde med Thybo & co. tilbyder vi ophold med VILDMARKSVANDRINGER helt derud hvor tranerne vender og man bliver et med naturen. Man kan være heldig at møde både traner og krondyr.

Vælg mellem fire vandre ruter, som tilsammen giver et godt indtryk af hvad Nationalpark Thy byder på. Fælles for ruterne er, at de starter og slutter samme sted, men man kan vælge at afkorte ruterne undervejs.
Du/I vandrer på egen hånd, eller man kan tilkøbe tur guide.

De fire ruter er:

1) Fra ensom kirke til Isbjerg (14 km)

Tved Klitplantage er en af de mest interessante i Thy. Den rummer fascinerende kulturhistorier og de mest spektakulære udsigter over Danmarks største klithede. Den vestlige del af plantagen, hvor Isbjerg ligger, er en del af Hanstholm Vildtreservat. Reservatet er ufremkommelig og emmer af storhed. Den rummer store mængder krondyr og sjældne fugle. Klitplantagen er også kendt som den bedste i Thy, når det gælder sankning af svampe. Det meste af turen foregår inde i klitplantagen i ly for vestenvinden, men i et varieret og kuperet terræn ad grusveje. De største oplevelser er i områderne omkring Isbjerg og Tved Kirke. Derimellem har du mulighed for at opleve skovens uendelighed.
I våde perioder kan de laveste dele af strækningen være oversvømmet. Men det er næsten altid muligt at gå udenom.


2) Fra sø til sø (12 km)

Snør vandreskoene og kom tæt på historien og naturen mellem de to store søer i Thy. Nors Sø og Vandet Sø er begge karts-søer og er blandt de reneste i Danmark. I kommer til at opleve søerne på tæt hold, og der vil være masser af gode muligheder for at tage fotos af det storslåede og vidtstrakte landskab. Det meste af turen forløber i Vilsbøl Plantage, som er en af de smukkeste i Thy. Plantagen rummer masser af natur- og kulturhistorie. Den østligste del af ruten går langs kanten af Nors Sø. Snyd ikke dig selv for den oplevelse. Terrænet er varieret og kuperet og indbyder til at blive udforsket.


3) Kystfiskeri, kunst og klitplantage (14 km)

På trods af de barske vilkår ved havet, er Stenbjerg fuld af charme. På landingspladsen ved havet kan I opleve de karakteristiske hvide redskabshuse fra tiden, hvor der blev drevet kystfiskeri fra stranden. På turen op gennem byen kommer I bl.a. forbi kirken og Käte Lassens gamle atelier, som nu danner rammen for et lille museum. Bag det lille museum, kan man gå op i oberservationsbunkeren fra anden verdenskrig. I klitplantagen fører ruten jer forbi smukke klitsøer, over grøfter på smalle broer og under prægtige træer. Der hvor klitplantagen møder de store vidtstrakte klitheder, kommer I til at gå på den gamle redningsvej, der blev brugt, når skibe strandede langs kysten. Sidst men ikke mindst kommer I forbi Stenbjergs båke, som markerer Stenbjergs position for de søfarende.
I våde perioder kan de laveste dele af strækningen være oversvømmet. Men det er næsten altid muligt at gå udenom.


4) Kystklint, klit og plantage (16 km)

Oplev Vesterhavet, klitheden, klitplantage og Lodbjerg Fyr i en og samme tur. 

Lodbjerg Fyr er områdets største attraktion. Dels er bygningerne storslået og emmer af historie, og dels ligger det langt fra civilisationen på grænsen mellem forskellige naturtyper. Fra fyret er der oplevelser med hver deres natur i alle fire verdenshjørner. Mod nord er der klithede så langt synet rækker. Mod vest er der havet og kystskrænter med synlige spor fra fortidens landskab. Mod øst er den store Lodbjerg Klitplantage og Lodbjerg Kirke med historier om menneskets kamp mod naturen. Mod syd er de tre søer. På denne tur oplever I det hele.
Turen er meget varieret, og følger i plantagen overvejende små skovveje og singletrack.

Ophold pr. person i standard dobbelt værelse fra 975 kr.

1 x madpakke.
1 x 2 retters aften menu - kokkens valg.
1 x Lækker kold morgen buffet.
1 x Login til website med introvideoer af ruterne.
Man kører i egen bil til ruterne og vælger selv om vandreturen er på ankomstdagen til hotellet, eller efter udtjek næste dag - hvis det er på ankomst dagen, kan madpakke afhentes inden turen starter.

Opholdet inkluderer login til webside med:
Intro videoer af ruterne.
Mulighed for opkald til tur guide, som kan give gode råd pr. telefon.
Et digitalt rutehæfte til hver rute med oversigtskort og beskrivelse af ruternes interesse punkter.
Adgang til ruterne i Viewranger appen, så man kan følge med i, hvor på ruten man er.
Mulighed for tilkøb af guide.

Book på telefon 97925200

Ekstra nat med samme forplejning kan tilkøbes for 800 kr. pr. person i dobbeltværelse.
Tillæg for enkelt værelse 400 kr.